Botanisk taxonomi og nomenklatur

Botanisk taxonomi er læren om og studiet af plantearternes gruppering i et hierakisk system af lavere og højere enheder (taxon, flertal taxa). Formålet hermed er at få kendskab til planternes udviklingshistorie og at få en praktisk anvendelig oversigt over de arter, slægter, familier eller højere enheder, som planterne kan grupperes i efter slægtsskab.

Taxonomiske enheder

1. Individet er den mindste enhed. Hertil må også regnes en klon, fremkommet sædvanligvis ved vegetativ, ukønnet deling af et enkelt individ i flere, genetisk ens individer.

2. Arten er en grundlæggende enhed. En art (species) omfatter individer, som ligner hinanden i alle væsentlige morfologiske og biologiske træk, er fertile indbyrdes og har fertilt afkom. En præcis definition er vanskelig at opstille, og der vil altid findes mange afvigelser herfra. Hos arter med apomiktisk formering findes ofte grupper af fuldstændigt ens individer (kloner), der betegnes småarter, og som kan forenes i samlearter. Under artebegrebet kan der opstilles flg. lavere taxa a) underarter (subspecies), d.v.s. morfologisk og genetisk forskellige individer med forskelle også i geografisk udbredelse eller økologi, b) varieteter, d.v.s. morfologisk og genetisk forskellige individer uden disse andre forskelle, e) former, d.v.s. individer med forskelle i enkelte arveanlæg.

3. Slægten omfatter arter, der har flere væsentlige lighedspunkter m.h.t. florale og vegetative karakterer, men som oftest ikke er indbyrdes fertile.

4. Familien omfatter slægter, der er hinanden nærstående, særlig m.h.t. bygning af blomst, frugt og frø.

5. Orden, klasse og division er betegnelser for de efterfølgende, stadig højere enheder, omfattende hinanden mindre og mindre lignende og nærstående grupper.

Botanisk nomenklatur (navngivning)

1. Hver enkelt planteart kan kun have et gyldigt artsnavn.

2. Dette artsnavn er et dobbeltnavn, et binært navn, hvoraf det første angiver den slægt, arten hører til, slægtsnavnet, og det andet er specifikt for den pågældende art, artsepithetet. Dette dobbeltnavn skal efterfølges af navnet (evt. forkortet) på den botaniker, der har givet navnet, autornavnet. Hvis en anden botaniker henfører en allerede navngivet art til en anden slægt eller rang, skal artsepithetet bibeholdes, forudsat det ikke er identisk med slægtsnavnet, idet slægtsnavn og artsepithet ikke må være identiske i botanikken (tautonymer). Den oprindelige autor til navnet sættes i parentes. klammeautor, og den nye autor afslutter navnet.

3. For at navnet er gyldigt, kræves endvidere: a) Navnet skal være ledsaget af en beskrivelse (på latin) af det pågældende taxon med angivelse af rang, og denne beskrivelse skal effektivt publiceres og være i overensstemmelse med reglerne, b) Beskrivelsen skal henvise til et bestemt individ, typen for det pågældende taxon, der bør bevares som herbarieeksemplar (eller lignende præparat) på et botanisk museum eller lignende institution, c) Det skal være det første gyldigt publicerede navn på dette taxon. Med hensyn til prioritet for navne går man for de i floraen behandlede arters navne tilbage til Linné "Species Plantarum" fra 1753, medens der ikke tages hensyn til ældre navne. Hvis det viser sig, at flere botanikere efter Linné gyldige har beskrevet samme taxon under forskellige navne, er kun det ældste gyldigt; de andre må betragtes som synonymer, d) Det samme artsepithet må ikke bruges for mere end én art af samme slægt, ellers kasseres det som et homonym. Trods reglerne er det rette navn ofte omstridt, men flg. typer af navne bør kasseres: navne uden medfølgende beskrivelse (nomina nuda); navne der er ulovlige, d.v.s. ikke i overensstemmelse med reglerne (nomina illegitima); navne der er tvetydige p.gr.a. beskrivelsens utilstrækkelighed (nomina ambigua); yngre navne (synonymer og homonymer); med ens slægts- og artsnavn (tautonymer). Hybrider mellem 2 arter, f.eks. Foder-Kulsukker, betegnes enten Symphytum asperum x officinalis (d.v.s. artsnavne på de to forældre), eller hvis det ønskes med eget navn: Symphytum x uplandicum Nyman. x foran artsepithetet betegner, at det er en hybrid. Forskellige hybridformer mellem samme forældrearter betegnes nothomorpher.

4. Typen for en slægt er en bestemt art, og repræsenteres altså i lighed med typen for arten af et konkret eksemplar. Ved emendering (forbedring, ændring) af et taxon gælder flg.: hvis en slægt f.eks. deles i flere slægter, skal den slægt, der omfatter typen, beholde det gamle slægtsnavn, mens de andre får ændret navn og typer. Der gælder lignende prioritetsregler som for arter. Udgangspunktet for slægter er Linnés: Genera Plantarum, 5. og 6. udgave (1754 og 1764). En del yngre slægtsnavne er dog af praktiske grunde blevet kendt gyldige(nomina conservanda).
De udførlige regler og anbefalinger vedr. botanisk nomenklatur behandles ved de tilbagevendende internationale botaniske kongresser, og er senest publiceret som "International code of botanical nomenclature" vedtaget af the Twelfth International Botanical Congress, Leningrad 1975 (Regnum vegetabile, vol 97; 1978).
- - -
Dette er et afskrift af indledningen til "Dansk feltflora" fra 1981. (Gyldendal)

Der har været flere kongresser siden, men i det væsentlige kun med den ændring, at mange slægter skal føres tilbage til det oprindelige slægtsnavn, som jeg kommer ind på i den følgende omtale af synonymproblemerne.