Nytteplanter, synonymproblemet

Synonymproblemet

Det kan ind imellem synes fuldstændig håbløst at finde rundt i planterigets synonymer. Men der er et system. Der er rent faktisk mange. Fra systematiseringens begyndelse (16-1700 tallet) blev der foretaget mange tilløb til at få tingene sat i system, men det var først med Linné det tog fart, og man kan godt sige, lykkedes. Linnés system var kunstigt bygget op over noget enhver umiddelbart kunne forstå: man talte støvdragerne og inddelte blomsterplanterne i énhannede (l. klasse), tohannede (2.klasse) indtil 15. klasse=( 4 lange + 2 korte støvdr.), de tvekønnede, de særkønnede og dem uden blomster, groft sagt. Det var begyndelsen. Det var enkelt, det først givne navn gælder, men uholdbart, da placeringen ofte blev forkert i forhold til de mere naturlige systemer man efterhånden har arbejdet sig frem til. (Her håber man at kunne ende med ét, men det har endnu temmelig lange udsigter). Hvis man så bare kunne starte med at sige, at hver plante har et navn og hører til i den slægt, den familie, orden, klasse osv., men det kan man ikke, da man slet ikke er enige om slægter, familier og ordener endnu.

Her vil det være på sin plads med et eksempel.: En, i øvrigt meget anset botaniker, John Hutchinson, blev bidt af tanken om, at man skulle dele blomsterplanterne op i de træagtige og de urteagtige, ud over den anerkendte opdeling i én og tokimbladede, og da han i en lang årrække havde tilhængere til den tanke, medførte det en opdeling og en opsplitning af både slægter og familier, man knapt kunne drømme om, og som man for en stor del (hvad synonymer angår) trækkes med endnu.

Imidlertid fremmes forståelsen og enigheden om de naturlige slægtskaber ganske stille, og rent videnskabeligt kan man jo 'bevise' slægtskab gennem dna-materiale i dag, så man ikke udelukkende er afhængig af de morfologiske kendetegn.

De latinske navne består i grundformen af et slægtsnavn og et artsnavn. Bagud hører slægtsnavnet til en familie, og længere tilbage går jeg ikke i databasen, da man her må vælge mellem forskellige systembotanikeres klassifikation, og så langt tilbage er der en vis enighed mellem Cronquist og RBGK(Royal Botanic Garden of Kew). Fremefter kan artsnavnet være efterfulgt af en underart (ssp.), en varietet (var.), 'proles', 'forma' og sorter. Der er flere, og man kan komme meget langt ud, men det er mere sjældent.
Man har inden for botanikken valgt at bibeholde artsnavnet, når det er muligt, ved flytninger og omplaceringer indenfor familierne, idet nogle
artsnavne er opstået ved at den navngivende botaniker har taget det lokale (indfødte) navn (vernakulærnavnet) og sat slægtsnavn på. Eks.: Erythroxylum coca Lam. ægte koka, mange spiselige har fået artsnavnet edulis, esculentus, dulcis(sød), ja endda sapiens(der betyder vis, men det var fordi man fodrede vismændene med bananer!), de medicinske fik artsnavnet officinalis, køkkenurterne oleraceus, de dyrkede sativus osv.osv., og disse egenskaber forandrede sig jo ikke selv om slægtsnavnet blev lavet om. At denne regel så ikke kan gennemføres konsekvent, skal vi senere se på.

Man har for nogle år siden indført en anden regel, der fører nært beslægtede planter 'tilbage' til den slægt, hvor de blev placeret først (for overskuelighedens skyld!) da mange slægter inden for det sidste århundrede gang på gang er blevet splittet op i mindre slægter i stedet for at skulle være underordnet placeret [F.eks. er Asteraceae(Compositae) i Cronquist's system delt op i 2 underfamilier og 14 grupper], denne tilbageførsel er naturligvis gjort i den bedste mening, men nu begynder problemerne med synonymer at brede sig yderligere.

Som et andet eksempel på dette kan nævnes Justicia i Acanthaceae, der har fået tilbageført 68 slægter og Salvia i Lamiaceae, der har fået tilbageført 10. ( I forvejen havde Salvia næsten 50 udgående slægtsnavne, og mange mødes stadig og selvfølgelig i ældre litteratur). Da en langt overvejende del af de latinske artsnavne er rent morfologisk beskrivende: alba(hvid), alternifolius(m.spredte blade), amarus(bitter), baccatus(bærfrugtet), bulbosus(løgbærende) campestris(voksende på marker), crispus (kruset), densiflorus (tætblomstret), spicatus(aksblomstret) osv., bliver der problemer, når mange slægter skal samles i én, for der må nødvendigvis være overlapninger, selv om fantasien har vide rammer.



   

 


» side3





Menu Nytteplanter

Søgeformular
Udvidet søgning
Til forside
Send kommentar
luxnet.dk