Afgrænsninger
Nytteplanter, hvad er det?
Naturligvis er alle planter nytteplanter på den ene eller anden måde, om ikke andet, så i fotosyntesen eller andetsteds som grundlag for livets eksistens. Men det ville jo ingen steder føre hen at medtage dem alle. 'Nytteplanter': Citat: "De i databasen omhandlede planter er sådanne, hvis opbyggende virksomhed giver os stoffer af ernæringsmæssig, medicinsk eller teknisk anvendelse i hænde, eller hvis vækst yder os hjælp ved jordens kultivering". Jeg har ikke medtaget læplanter (men dog nogle sandbindingsplanter og enkelte grøngødskningsplanter, men helst hvor disse har flere anvendelsesområder), så vidt muligt ikke prydplanter (ikke fordi prydplanter ikke er værdifulde i den betydning at de har stor økonomisk værdi og bidrager væsentligt i samfundsøkonomisk sammenhæng, men der er uanede databaser om prydplanter, og der findes heller intet objektivt kriterium for udvælgelsen, hvis de skulle med) eller f.eks. plænegræs*, der kun er medtaget, hvis det har en væsentlig foderværdi. Her følger en nødvendig undtagelse. 'List of Crop Species' nævner selvsagt mange prydplanter, da de har stor økonomisk betydning. Sådanne, som ikke opfylder kriterierne under derivattype og plantedel som defineret, vil kun forekomme med de øvrige felter udfyldt. I den udstrækning de senere finder anden anvendelse (end som prydplanter) vil de træde ind på scenen. Næsten alt ved af træer kan anvendes, men der vil mangle mange træer, der kun har lokal interesse, f.eks. skal veddet i regelen kunne handles som tømmer, kævler, finer eller plademateriale. Desuagtet er mange med som 'firewood' da de har livsvigtig interesse som netop energiplanter i fattige tropeegne og ørkenområder. Grænsen for foderplanter er også flydende, planterne skal have en vis foderværdi og ikke bare ædes i forbifarten. Her er grænsen dog også flydende, da netop 'browsing' har stor betydning i subtropiske områder. Mange giftplanter er med, da de har medicinsk værdi, er stimulanter, pesticider eller lignende.
* Det har i praksis ikke været muligt at undgå f.eks. plænegræsser, da en af mine væsentligste kilde her, Webster, opdeler græsserne i 1)foder, 2)mad og 3)teknisk (og det er lige fra sivsko over panamahatte og tagdækning til plænegræs), og kun i enkelte tilfælde er muligheder og anvendelse herudover specificeret.

Synonymproblemet
...Meget mere om Synonymproblemet

Specielt om hårdhed af træsorter
...Hårdhed[pdf]

Nødvendige forkortelser og særheder af flere forskellige slags
~ Den lille 'tilde', jeg har brugt efter nogle af de danske familienavne skyldes, at de er nævnt i: 'Economically Important Plant Families On Exam #4b' - flere ting skal undersøges nærmere her, f.eks. hvorfor Lemnaceae er med, og hvad der skyldes den økonomiske betydning. Og da ikke mindst hvorfor en familie som f.eks. Ulmaceae ikke er med. ('115 E.P.F.' står for '115 Economic Plant Families', der har bidraget med nogle oplysninger hist og her.) BB Bach's blomsterterapi. USDABP = U_S_D_A Database over Planter.(D.V-Pl.) = Danmarks Vilde Planter. (OfGoB) Jenssen: Ordbog for gartnere og botanikere. (HSIC) = Herbal Substances Index of Common Names. FRLHT's Encyclopedia of Indian Medicinal Plants : (Foundation for Revitalisation of Local Health Traditions).

Databasens opbygning
Denne 2016 web-version af Nytteplanter ligger i en MySQL-database med felterne:
Familie, latin - tekstfelt, Familie, dansk - tekstfelt, Slægtsnavn - tekstfelt, Derivattype - tekstfelt,
Plantedel -tekstfelt, Navn - tekstfelt, Andre navne - tekstfelt, Virkningstype - tekstfelt, Kilder - tekstfelt,
Bemærkninger - tekstfelt og senest et felt med bemærkninger på engelsk.

Derudover er der et id-felt med en unik heltalsværdi, der anvendes til entydigt at identificere en post.




Figur 1. Database-tabellens opbygning


God fornøjelse med Nytteplanter

Knud Luxhøj, Løgumkloster august 2006